Målesystem i Usserød Å

I forbindelse med Usserød Å LIFE projektet er der etableret et målesystem i Usserød Å. Der er opsat ni målestationer i åen, og alt efter placeringen af stationerne måles der:

  • Vandstand
  • Hvor meget vand, der løber i åen (flow)
  • Ilt

Der er desuden opsat to målere i Donse Å, der er det største tilløb til Usserød Å.

Målerne og det, de måler, kan ses på hjemmesiden til målesystemet

Her kan du følge med i, hvorledes f.eks. vandstanden er ved en given måler.  Vandstanden i åen er målt i forhold til havoverfladen og viser derfor ikke, hvor dybt der er i åen det pågældende sted. På målehjemmesiden er der vejledninger og en videoguide til, hvordan man kan bruge sidens funktioner. Herunder er vist en måleserie fra en af stationerne.

Få direkte adgang til målehjemmesiden når du går ved Usserød Å

Ved nogle af målestationerne er der opsat en pæl med en qr-kode, som kan scannes med din smarttelefon eller tablet. Så kommer du til Usserød Ås hjemmeside, hvorfra du kan tilgå målehjemmesiden.

Den version af hjemmesiden, der kan ses på smarttelefoner og tablets, har desværre ikke lige så mange funktioner som den, man kan se på sin pc.

Af de ni målere måler fem vandstanden i åen, fem måler flow, og to måler iltindholdet, mens nogle af målerne måler både vandstand og flow eller vandstand og ilt.

På målehjemmesiden er der desuden vist fire regnmålere, som viser, hvor stor betydning det har for vandstanden i åen, når det regner.

Hjemmesiden opdateres en gang i døgnet, fortrinsvis om morgenen. Vi arbejder på at ændre dette, så målerne fremover kan følges ”Live”.

Vi arbejder løbende på at udvikle hjemmesiden og er derfor også meget interesseret i forslag til forbedringer af hjemmesiden. Hvis du har spørgsmål eller opdager problemer med målerne, kan du kontakte Claus Matzen på e-mail, cmat@fredensborg.dk.

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Fredensborg kommunes cookiepolitik

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies