Det organisatoriske perspektiv

Artikler

Baggrundsmateriale

De seks parter gik ind i udviklingsprojektet med en forestilling om, at ideen om tværkommunalt samarbejde var så enkel og stærk, at udredning og etablering af nogle få formelle strukturer burde tilstrækkeligt til at realisere den.

Det stod hurtigt klart for os, at for at lykkes behøvede vi en dybere indsigt i og forståelse for hinandens bevæggrunde, prioriteringer og rammebetingelser.

I artiklerne på denne side, Det organisatoriske perspektiv, har vi udforsket dette komplekse emnefelt nærmere. Det er vores overbevisning, at denne udforskning har været afgørende nødvendig for at kunne etablere praksis i Usserød Å Samarbejdet.

Vi har i artiklen "Råderum for tværkommunalt samarbejde om klimatilpasning" undersøgt, hvad der overordnet står på spil, når flere parter inden for den kommunale, vandmiljø-tekniske verden skal mødes på tværs af kommune- og virksomhedsgrænser. Vi undersøger her råderummet ud fra et politisk, juridisk, planlægningsmæssigt og organisatorisk perspektiv

En del af artiklen handler om beredskabets opgaver og roller i forbindelse med kilmatilpasning, og relationerne til kommuner og forsyningsselskaber. Til dette afsnit findes et uddybende notat om beredskabets rolle og ansvar.

Rammerne for kommuners og forsyningsselskabers virke

Artiklen "Roller og rammebetingelser i samarbejdet" fortæller om de rammebetingelser der gælder for kommuner og forsyningsselskabers virke og samspil i praksis.

Her fortæller vi bl.a. om relationerne mellem samarbejdets parter – relationer der har været afgørende at beskrive og afklare for at kunne støbe fundamentet for Usserød Å Samarbejdet.

Vi håber, at materialet illustrerer, hvordan et fokus på forståelsen af de forskellige betingelser for drift og udvikling hos hver af parterne kan give en gensidig anerkendelse af forskellighederne og en lyst til at bruge dem konstruktivt i et samarbejde.

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.